Hvilke dele af vores pædagogiske læringsmiljø har vi særligt haft fokus på over de sidste 2 år?

I Englegård fungerer den pædagogiske læreplan som vores faglige ståsted. Årshjulet skaber struktur for, hvornår vi arbejder fokuseret med læreplanstemaerne i to måneder ad gangen, samt hvilke pædagogiske aktiviteter der er i fokus for hvert tema. Under hvert læreplanstema har vi i Englegård ”husets tema”, fx dyr og planter eller venskaber, som aktiviteterne er planlagt ud fra. Den faglige handleplan sætter retning for den pædagogiske udvikling og anvendes som styringsredskab i forhold til målsætning og proces omkring udviklingsarbejdet. I 2022/2023 har vi haft særligt fokus på:

Stuemødestruktur: At implementere en stuemødestruktur med ABC møder, hvor hvert møde på skift har et forskelligt fagligt fokus der sikrer A: planlægning af pædagogiske aktiviteter, B: drøftelser om børnenes trivsel, planlægge forældresamtaler, samt udarbejde/evaluere handleplaner og C: refleksion i forhold til den pædagogiske praksis. Det har ligeledes været et fokus at udarbejde mapper til stuemøder med relevant materiale. Derudover har der været fokus på at udarbejde og anvende fokus-ord i den pædagogiske praksis for at understøtte sprogarbejdet (med udgangspunkt i data fra sprogvurderinger).

Læringsmiljøer: At der ses tydelige og indbydende læringsmiljøer/legezoner, hvor der er gjort klar til leg, og hvor dette vedligeholdes i løbet af dagen. At der er tydelig rollefordeling blandt det pædagogiske personale, samt planlagte aktiviteter med udgangspunkt i periodens læreplanstema og ”husets tema, i ydertimerne. At børnehavebørnene inddrages systematisk i planlægning af pædagogiske aktiviteter. 

Måltidskultur og pædagogik: At udvikle og praktisere en måltidspædagogik, hvor børn mødes med den samme tilgang på alle stuer, tilpasset det enkelte barns udviklingsniveau. Hvor børnene er aktivt deltagende, kender rutinerne, og har faste pladser under måltidet.

Hvordan har vi organiseret vores evalueringskultur?

Vores evaluering af pædagogisk praksis finder sted i forskellige fora, primært stuemøder, personalemøder og udvalgsmøder (fx sprogudvalg). Evaluering af pædagogisk praksis på personalemøder foregår i gruppearbejde med refleksionsspørgsmål og opsamling i plenum. Englegård har udviklet sin egen refleksionsmetode i forbindelse med videofilm af pædagogisk praksis. Denne benyttes på C-stuemøder (reflektionsmøder).

Hvordan har vi arbejdet med vores lokale skriftlige læreplan?

Som beskrevet er Englegårds arbejde med læreplanen for 2022/2023 styret af årshjulet og tre fokusområder.  

Stuemødestruktur og materialemappe er primært etableret af pædagogisk leder. Sprogudvalget har udarbejdet fokus ord til hvert læreplanstema, og disse hænges op på stuerne.

I forhold til indretning af læringsmiljøer  har leder og koordinator indkøbt materialer og gennemført proces med indretning i vuggestuen. Der er indført ”læringsmiljø ansvarlig” i vuggestuen, som et dagligt ansvarsområde på hver stue. Der er også gennemført proces/workshop på personalemøde, hvor det pædagogiske personale har givet feedback/evalueret på den konkrete indretning på stuerne (i vuggestuen). Hvad fungerer godt? Hvad kunne blive bedre? Hvad skal der til for at det kommer til at ske? 

Proces omkring måltidskultur og pædagogik er igangsat med hjælp fra ekstern konsulent fra Meyers Madhus. Børn og voksnes faste pladser under frokostmåltidet fremgår af oversigt med billeder ved hvert bord på alle stuer.

 Hvad var formålet med den evaluering, vi gennemførte? 

Hvilken pædagogisk dokumentation har vi indsamlet i arbejdet med den gennemførte evaluering?

Vores evaluering er primært baseret på personalets observationer og beskrivelser/fortællinger fra praksis om, hvordan de valgte tiltag indenfor vores fokusområder opleves at have skabt ændrede betingelser for børnene, eller for den samlede oplevelse af miljøet på stuen, fx under måltidet. To gange om året bliver der lavet trivselsvurderinger på alle børn. På baggrund af data herfra, laver vi handleplaner på børn som er i gul eller rød trivsel. 

Hvad lærte vi om sammenhængen mellem vores pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse?

De følgende udsagn er pointer der var gennemgående, da vi evaluerede og reflekterede i grupper på et personalemøde:

Stuemødestruktur:

”Strukturen fungerer godt, stuemødemappen bruges. Leder deltagelse er godt og understøtter strukturen. Handleplaner bliver udarbejdet på børn, som er i gul/rød trivsel, men der mangler overblik over stuens forskellige handleplaner, og status på disse i forhold til fx evaluering. Det er urealistisk at udarbejde handleplaner indenfor 14 dage efter TOPI. Der er brug for en overvægt af B-møder i forhold til at imødekomme behovet for drøftelser om børns trivsel.”

”Fokus-ordene hænger på alle stuer, kommer med hjem til børn med sproglige udfordringer i børnehaven – de skal også med hjem i vuggestuen. Fokus-ordene bliver brugt til samling og til måltidet. Børnene lægger mærke til det, når der kommer nye fokus-ord, og viser interesse i at lære ordene. Fokus-ordenes billeder skal have tekst under (litteracy).”

Læringsmiljøer:

”Der bliver gjort klar til leg om morgenen og det fungerer godt. Betydningen for børn ses i, at de ved, hvor de kan finde tingene, de vil lege med. I børnehaven har de synlige læringsmiljøer medvirket til, at børnene selv etablerer miljøerne, fx når de kommer tilbage på stuen efter at have været på legepladsen (hvor alt er ryddet op). Det skaber sammenhæng for børnene og styrker deres muligheder for deltagelse og selvhjulpenhed. Det kan være en udfordring at etablere og vedligeholde læringsmiljøerne i vuggestuen efter kl. 14”.

”Børnenes ideer inddrages ikke systematisk i planlægning af aktiviteter. Den planlægningsansvarlige i børnehaven spørger ofte børnene, hvad de gerne vil have med på ugeplanen, men der er ikke skabt en systematik for indsamling af ideer (fx børnemøde)”.

Måltidspædagogik:

”Bordplaner med faste pladser fungerer godt. Det skaber tryghed for børnene og ro under måltidet, at børnene ved, hvor de skal sidde. For personalet skaber de faste pladser kontinuitet og indgående kendskab til det enkelte barns spisevaner og dermed mulighed for at støtte barnet på dets aktuelle udviklingsniveau og indenfor nærmeste udviklingszone. Børnene støttes i at øse egen mad op og kender rutinerne omkring at rydde op efter sig selv og skrabe mad i skraldespanden. Det er svært for børnene i børnehaven at være selvhjulpne med de store kander. Kendskabet til børnene ved eget bord giver ligeledes personalet mulighed for at vurdere, hvornår det enkelte barn skal støttes i at sidde lidt længere ved bordet, og hvornår barnet kan rydde op. Det fungerer også godt for vikarer med den visuelle bordplan, som således også understøtter et roligt måltid, når fast personale er fraværende”.

Hvilke ændringer og/eller justeringer af praksis gav evalueringen anledning til?

Evalueringen har givet os indsigter omkring vores praksis, først og fremmest i forhold til i hvor høj grad vi er lykkedes med at implementere de tiltag vi havde indenfor vores fokusområder. Det har givet os blik for, hvilken betydning vores tiltag har haft for børnene indenfor konkrete områder, eksempelvis læringsmiljøer og faste pladser under måltidet. Vi har også fået øje på, hvor der fortsat skal arbejdes videre, eksempelvis systematik omkring handleplaner på børn og systematik omkring inddragelse af børnehavebørn i planlægning. 

Hvordan har vi inddraget forældrebestyrelsen i evalueringen af den pædagogiske læreplan?

Englegårds forældreråd er løbende blevet informeret til forældrerådsmøder om, hvordan vi i Englegård har struktureret arbejdet med de seks læreplanstemaer i vores årshjul, samt hvordan vores ugeplanlægning og daglige organisering rammesætter og understøtter den pædagogiske praksis omkring læreplanstemaerne og husets tema. Forældrerådet har givet udtryk for, at det er tydeligt i huset, hvilket læreplanstema der er i fokus i perioder af to måneder ad gangen i årshjulet. Denne tydelighed oplever forældrerådet både gennem de pædagogiske aktiviteter der er planlagt for den pågældende periode, den billeddokumentation personalet sender ud, samt de kreative produkter der udstilles på stuerne fra pædagogiske aktiviteter (jf. referater fra forældrerådsmøder). Eksempelvis, at der i forbindelse med læreplanstemaet ”Sprog og kommunikation” bliver arbejder på forskellige måder med bogstaver og tal samt former og farver – vuggestuebørn laver malerier med farver, hvor de undersøger, hvad der sker, når farver blandes (malerier udstilles på stuerne). Børnehavebørn klipper uroer med former og farver, deltager i dialogisk læsning samt går på tur og tager billeder af ord der rimer, som senere laves til en udstillingsplanche i børnehaven. Forældrerådet udtrykker tilfredshed med de pædagogiske aktiviteter og den daglige billeddokumentation, men foreslår at billederne følges op af korte faglige beskrivelser/pædagogiske overvejelser for at skabe større sammenhæng med den pædagogiske læreplan. Samtidig forslår forældrerådet, at der udstilles billeder fra pædagogisk proces, med beskrivelse og evaluering, efter at hvert læreplanstema har været i fokus i to måneder. Dette punkt er taget med videre til den faglige handleplan for 2024/2025. 

En repræsentant fra forældrerådet har taget information om arbejdet med den pædagogiske læreplan i Englegård med til forældrebestyrelsen i klyngen.

Hvilke områder af vores pædagogiske læringsmiljø vil vi fremadrettet sætte mere fokus på? 

Punkter fra denne evaluering vil blive taget med videre til den faglige handleplan for 2024/2025. Der er fx behov for at arbejde videre med Mad- og måltidspædagogikken i praksis efter at denne har været i proces i 2023 og nu er færdigskrevet. Her vil vi særligt fokusere på de pædagogiske roller/positioner i overgangen før måltidet.

Derudover vil vi fokusere på systematisk anvendelse af data i forhold til børns sproglige udvikling.

Vi ønsker at skabe systematik omkring en mere direkte evaluering af vores arbejde med læreplanens temaer. Herunder evalueringskultur i hverdagspraksis.

Arbejdet med at inddrage børn systematisk i planlægningen af fx pædagogiske aktiviteter, skal vi også  fremadrettet have fokus på.

Hvordan vil vi justere organiseringen af vores evalueringskultur?

Vi har haft gode drøftelser omkring vores praksis ved flere evalueringsprocesser på personalemøder. Vores evaluering viser dog, at der er behov for et større fokus på, hvordan vi systematisk skaber relevant data, vi kan evaluere på. Denne overvejelse vil blive taget med til Englegårds faglige handleplan for 2024/2025, hvor evaluering af pædagogisk læreplan/hverdagspraksis bliver et indsatsområde.

Vi vil skabe en fast struktur for dokumentation og synlig evaluering af vores pædagogiske læreplan.