Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hygiejne

I Englegård er vi med til at sikre, at barnet får gode hygiejnevaner.

Vi tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens bog: ”Hygiejne i daginstitutioner” samt Københavns Kommunes vejledninger om sundhedspolitik og folderen ”vaske hænder”.

I dagligdagen har vi indarbejdet synlige normer og rutiner for at mindske smittespredning, forebygge sygdomme og sikre barnets trivsel.

Håndhygiejne er den vigtigste metode til at reducere smittespredning i daginstitutioner, derfor er vi omhyggelige med at lære børnene at vaske hænder. Vi bruger bl.a. en planche med billeder af god håndvask.

Ved at lære og hjælpe børnene til gode vaner for hygiejne og gøre dem mere bevidste, er de med til at fremme deres egen sundhed.

Personalet arbejder bevidst med samme metode i VG og BH, så rutinerne videreføres og er kendte for alle.

I hverdagen praktiseres:

  • de voksne går foran som gode rollemodeller
  • vi prioriterer rengøringen højt
  • vask af legetøj, tæpper og sengetøj
  • vi lufter ud flere gange dagligt
  • hyppig og grundig håndvask
  • brug af engangshandsker
  • desinfektion af toiletter og pusleborde
  • opslag omkring smitsomme sygdomme.