Legetøj hjemmefra er velkomment i børnehaven. Vi oplever børn som har ønsker om, og behov for, at have noget med hjemmefra, som de glade for og føler sig trygge ved. Legetøjet kan medvirke til at skabe bro mellem hjem og børnehave.
Vi oplever, at legetøjet som børnene har med hjemmefra kan være med til at skabe nye interessefællesskaber børnene imellem. Vi ser, at børnene udvikler deres sociale kompetencer, når de deler eget legetøj med andre børn. Ligeledes lærer børnene at have respekt og ansvarsfølelse for eget og andres legetøj.
Legetøj hjemmefra kan virke som en katalysator i legen, til udvidelse af legen samt fantasi og kreativitet i legen. Endvidere kan legetøjet være med til at åbne for nye lege og nye legerelationer. Legetøjet hjemmefra kan være med til at åbne for nye og ikke kendte interesser. Det kan, for både børn og voksne, skabe mulighed for nysgerrighed og interesse, og derved kan være med til skabe ny viden om og et bredere kendskab til hinanden.
Der er dog nogle retningslinjer i forhold til legetøj hjemmefra, som er vigtige at forældrene tager hensyn til:
- Der skal være skrevet navn på legetøjet.
- Det medbragte legetøj skal være i et omfang, så barnet selv kan hold styr på det.
- Elektronisk, larmende legetøj og hårde sværd med skarpe kanter skal blive hjemme.
- Englegård tager ikke ansvar for eller erstatter legetøj der går i stykker eller bortkommer.
- Finder vi privat legetøj med navn på, lægger vi det på barnets plads. Vi leder ikke efter bortkommet legetøj.